Ingstrup ost – aldrig helt ens
Ingstrup Mejeri er et af Danmarks mindste ostemejerier, – det har vi det godt med. Her skal tingene ikke jages igennem med ekspresfart, men laves med omhu og kærlighed. Ellers får man bare oste uden sjæl, der smager ens hver eneste gang.
Hver eneste ost bliver passet og plejet. Hver eneste ost er i hænderne min 10 gange og hver eneste ost har sit helt eget særpræg. 125 års erfaring fra generationer af mejerister, godt håndværk og masser af kærlighed til produktet, bringer de bedste smagsnuancer frem i en ost.
For at vi kan lave den gode ost skal råvarerne være i orden, og derfor får vi på Ingstrup Mejeri kun mælk fra køerne på Vrejlev Kloster. Der er der produceret mælk i mange generationer, og de ved de laver, samtidigt med at vi ved hvad vi får.
- Den gode traditionelle Danbo fremstilles i åbne ostekar med osteklæde.
- Smør kærnet af frisk fløde fremstillet efter gamle recepter – smør som du husker det!
- Hvidløgsflødeost
- Spændende, danske, historiske ostetyper
Ostene er kendetegnet ved en ren og frisk smag, som afspejler det rå og smukke vesterhavsmiljø.
Blå Ingstrup 20+
11% fedt
En lavfedtost med cremet konsistens og fyldig smag
Ingstrup Guld 45+
24% fedt
Ingstrup Mejeris flagskib – den bedst sælgende ost
Ingstrup Hvidløgsflødeost
24% fedt
Håndrørt af frisk fløde
Ingstrup Smør
Gammeldaws kærnet
Ingstrup Sølv 30+
17% fedt
En populær og god hverdagsost
Ingstrup ”1’eren” 30+ og 45+
17% og 24% fedt
En god lagret hverdagsost med smag
Løkken Bunkerost 50+
26% fedt
En hel unik blød ost med fylde og fedme
Vrejlev Klosterost 45+
24% fedt
Eksklusiv ekstra hård ost - perfekt til madlavning og til et glas vin
Vrejlev Nonneost 45+
24% fedt
Hård ost velegnet til madlavning og perfekt som snack
Ingstrup Juleost 50+
26% fedt
Små minioste, der sælges fra december og til Jul hvert år